Caviar og champagne har længe været anset for det fuldkomne match i gourmet-sammenhæng.
Når man nyder caviar med champagne, anbefales det at vælge en tør champagne såsom brut eller extra-sec sammen med caviaren. Hvor tør champagnen er, afhænger af sukkerindholdet; fransk brut har et sukkerindhold på 0,5 - 1,5 %, mens extra-sec har et sukkerindhold på 1 - 2 %. Derimod indeholder demi-sec eller doux begge mere end 5 % og du vil hurtigt mærke forskellen.
Den champagne, som oftest serveres sammen med caviar ved fine-dining, er Dom Pérignon, som er Moët et Chandons mest prestigefyldte champagne. Årgangschampagne er et spørgsmål om smag, men 1990 er perfekt til oscietra- eller sibirisk kvalitetscaviar. Taittinger er også et populært valg og det samme er Krug-årgangen.
Når alt kommer til alt, vil din personlige smag være afgørende for dit valg, men uanset hvad du vælger, så passer god caviar og god champagne sammen, når du har noget specielt at fejre.